Jeg læste en artikel om, hvor meget man selv kan ændre ens humør ved at ændre kropsstilling, gennem sproget mm.
Når jeg er trist, bekymret, ensom mm. er min krop tit helt "slap" og "doven". Jeg er nu ved at øve mig i at rette mig op - og faktisk gør det noget rent psykologisk - især når jeg samtidig med vælger at formulere mine sætninger positivt. Frem for at sige: "Det lykkes ikke i dag", så i stedet sige: "Jeg vil gøre mit bedste for at det lykkes i dag". Og gæt hvad.. I går lykkedes det næsten for mig. Jeg kom igennem hele dagen og oplevede for første gang i lang tid at være glad, at have håb og at maden ikke fyldte alt.
Det gik desværre lidt galt om aftenen, men det vil jeg ikke fokusere på. Jeg vil fokusere på, at der var noget der lykkedes! At jeg kunne mere end jeg faktisk troede var muligt - og at jeg derfor er klar til at prøve igen i dag:-)
4 Comments
Jeg er virkelig ikke stolt af mig selv. Jeg aner ikke, hvordan det er gået så vidt. Jeg ønsker ikke at have medlidenhed med mig selv. Jeg ønsker ikke at se indad og være så optaget af mig selv og min fortid og smerte, at jeg ikke kan rumme andre, andres liv, andres sejre og kampe, andres smerte og glæde. Jeg har et ydre "jeg" og et indre "jeg". Jeg ville ønske, at jeg kunne holde op med at forsøge og ønske igen og igen at få mine forældres accept. Det er jo umuligt!! Alligevel prøver jeg stadig - som da jeg var en lille pige - at agere som de vil have mig til, når jeg en sjælden gang imellem er i deres selskab. Jeg er træt af, at jeg grundlæggende ikke kan se mit eget værd. Mit selvværd er ikke bare til tider lavt, men grundlæggende betragter jeg mig selv som meget lidt værd. Jeg opnår lidt værdifølelse, når jeg præsterer noget godt, men når jeg bare er mig, ja, så ser jeg i bund og grund mig selv som intet værd?! Jeg er overrasket over, hvilken positiv effekt denne blog allerede har vist sig at have på mig. Det, at jeg kommer af med bare nogle af mine tanker og følelser, er med til at hjælpe mig til at se mig selv i et større perspektiv. Vi har alle facader; forskellige masker vi kan tage af og på afhængigt af hvor vi er og hvem vi er sammen med. Hvem er du, når du smider alle dine masker? Hvem er jeg? Er det, når man er helt alene, at ens sande identitet viser sig? F
Gad vide, hvordan det må være at blive misbrugt at sin egen bror? Ja, jeg burde vide det, for jeg har oplevet det på min egen krop! Alligevel har jeg svært ved at svare på mit eget spørgsmål, for jeg har så længe fortrængt virkeligheden om en barndom fuld af overgreb, og jeg er først nu ved at finde alle de fortrængte, men ikke glemte, hændelser frem. Ind imellem - ja, faktisk for det meste - bilder jeg mig selv ind, at jeg ikke er noget værd for nogen. At mit liv ikke har betydning for noget eller for nogen. Ja, måske - nu, hvor jeg tænker over det - så tror jeg faktisk, at jeg formår at bilde mig selv ind, at mit liv gør mere skade end gavn. At jeg ved at være til skader andre.. |
Om mig
En ung pige, der ønsker et helt almindeligt liv, hvis det findes.. Arkiv |